”Min svoger blev dræbt”
Der bor 7000 mennesker i Kabanawa-lejren i det sydlige Etiopien. De er flygtet over hals og hoved væk fra konflikt og død og hen til et liv, hvor de må tigge sig til mad og gå i timevis for at få rent vand.
En af dem er 21-årige Huwo Ismail.
”Vores klan kom at slås med naboklanen, fordi der var for lidt græs til vores kvæg. Da min svoger blev slået ihjel, endte vi med at flygte uden noget som helst.”
Nødt til at tigge
”Vi flygtede fra Surpa hertil for et år siden. Det var det eneste sted, jeg kendte. Jeg bar mine børn på et og tre år i to dage gennem bushen.”
”Livet her er slemt, vi er nødt til at tigge fra de af vores slægtninge, som også bor i lejren. Der er ingenting at leve af her. Der er ingen mad, ingen vand og ingen lægehjælp.”
Huwo Ismail går fire timer for at hente vand, for ikke så længe siden var der kun to timer hen til floden.
”Floden tørrede næsten ud, så der begyndte at være slåskampe om vandet.”
Savner sin søster
Huwo Ismail har ikke besøgt sin hjemby siden flugten.
”Jeg savner min søster, og hvis jeg bare havde lidt penge, så ville jeg bruge dem på at besøge hende. Jeg ville blive så glad for at se hende igen.”
