Regntid
Regnen hilses normalt med stor forventning i det meste af Afrika, fordi den betyder liv, mad og glæde. Regntiden i Malawi falder normalt i månederne november til april, hvor størstedelen af regnen kommer, men også i månederne maj til august falder der lidt regn.
Problemet med regntiden er, at regnen enten ikke kommer eller kommer for voldsomt, så himlen åbner sig, og det styrter ned. På få timer bliver vandhuller, stier og gårdspladser druknet i regn. Markernes afgrøder kan regne væk, eller høsten slås ned, og store områder i de lavere liggende egne i Malawi lider nogle år af store oversvømmelser, hvor toilettet, brønde, huse, veje og broer bryder sammen.
Tilbage til ordbogen