Jeg hedder Neria. Jeg er 11 år.
Neria er 11 år og bor i landsbyen Tcongoza ikke så langt fra Innocent. Hun bor i et lille bitte hus sammen med sin mor og tre søskende. Nerias familie er meget fattig. Og efter hendes far døde, er det Nerias mor, der sørger for, at de har mad nok at spise. Lige nu bliver Neria mæt hver dag. Men for ikke så lang tid siden havde familien slet ikke noget mad. Det var dengang, hvor Malawi var ramt af en sultkatastrofe, og næsten halvdelen af befolkningen ikke fik nok at spise.
Ude på landet i Malawi er det pigerne, der har flest pligter. Og allerede fra de er omkring 10 år, kan de lave alt det, deres mødre kan. Sådan er det også for Neria. Hun henter vand, laver mad, fejer og vasker op. Og så tager hun sig af sine yngre søskende. Lige nu er hun ved at lære sin lillesøster at hente vand i den nye brønd, så de kan gøre det sammen. For Nerias familie skal bruge mange spande vand om dagen, og så er det rarere at være to til at hente.
En stor del af Nerias dag går med at hjælpe til derhjemme. Resten af tiden går hun i skole, så der er kun lidt tid til at lege. Men om søndagen sker der lidt andet. For her er der lidt mere tid til at lege, og så går hun i kirke sammen med sin bedstemor.