Aktivitet
Fag:
Da, samf
Klassetrin:
7.-10.
Tema:
Krig
Ti regler for krig
| Formål: | At give eleverne et indblik i udfordringerne ved at lovgive om krig |
| Tidsforbrug: | 2 lektioner |
| Materialer: | A4-ark eller post-its, tekster fra skolesitet om Genève-konventionerne |
Fælles mål
Viden
Eleverne får en forståelse af krig, krigens regler og af at begreber som 'rigtigt' og 'forkert' kan opleves vidt forskelligt.
Færdigheder
Eleverne får trænet evnen til at argumentere for deres holdninger og tage kritisk stilling. Aktiviteten kræver også, at eleverne fremlægger mundtligt for hinanden.
Aktiviteten kan med fordel bruges som optakt til et projekt- eller emneforløb.
Aktivitetens forløb
1. Få eleverne – i grupper eller enkeltvist – til at definere "krig". Man kan også lægge op til en brainstorm/associationsøvelse.
2. Få eleverne til at opstille regler for krig. Hvad må man, og hvad må man ikke? Sammenlign med Genève-konventionerne.
3. Eleverne fremlægger deres egne regler for hinanden. Få klassen til at definere ud fra de forskellige fremlæggelser "klassens ti regler for krig". Skriv dem op på for eksempel gule lapper, som kan hænge på opslagstavlen.
4. ”Take a stand” er en holdningsøvelse. Marker tallene 1 - 6 på én linie, enten på gulvet eller på tavlen.

- Læs en af reglerne op.
- Tallet 1 markerer, at man er 100% enig med udsagnet. Tallet 6 markerer, at man er 100% uenig med udsagnet.
- Lad eleverne stille sig ved det tal, som de mener repræsenterer deres mening bedst. Tallene 2 - 5 markerer, at man måske ikke er helt enig/uenig med udsagnene.
- Er der mon enighed om de ti regler?