Fritid - Shopping
Læs mere om Ayu.

 

Shopping
Butikkerne er åbne igen

Lige efter tsunamien havde de to piger Eva og Ayu kun det tøj tilbage, som de var flygtet i. Men efterhånden som tiden er gået efter katastrofen, så er forretningerne begyndt at åbne igen i byen, og pigerne har igen mulighed for at finde nyt tøj.


Lommepenge til tøjkøb

Eva får lov til at købe lidt tøj en til to gange om måneden. ”Nogle gange får jeg penge af min mor til at købe tøj for. Jeg køber for det meste en t-shirt,” fortæller Eva.

En ny t-shirt koster cirka 15-20 kroner, og hun kan bedst lide dem i hvid eller sort. Hun går for det meste i forretningen Zahwa, som er den største tøjforretning i Meulaboh. Den har to etager, men butikken har været lukket i nogle måneder, fordi tsunamien ødelagde meget af stueetagen.


Bytter blade med veninderne

Ayu er også nogle gange i Zahwa sammen med Eva, men Ayu handler også i forretningen Ichsan Jaya. Det er mest tøj, de to piger køber, men de bruger også penge på pige-magasiner.

”Jeg køber et blad hver anden uge, og så bytter jeg med mine veninder, som køber andre magasiner,” fortæller Ayu.


Masser af forretninger i Meulaboh

Ayu køber for det meste Gaul (det er indonesisk og betyder ”funky”). Det handler om teenagers, musik og drenge. Eva køber Genie (det betyder ”venner”), som handler om pigeliv, kendte og musik. Det er muligt at købe det meste i Meulaboh: Der er musikforretninger, tøjforretninger, boghandlere, sportsforretninger og lignende. Men hvis du skal have det allernyeste musik, så er du nødt til at bestille det i større byer som f.eks. Medan.