Skolesystemet

En anderledes skole
Rigtig mange skoler i Indonesien blev fuldstændig smadret af tsunamien. Det samme skete for Mongga og Romis skole. Den lå helt ud til vandet og blev ramt af en gigantisk knytnæve af vand, da tsunamien kom. Nu får de to drenge undervisning på en anden skole i byen, og der gik et par måneder efter tsunamien, før de begyndte i skole igen.

”Jeg var glad for at begynde i skole igen, fordi jeg kunne møde mine gamle venner. Og jeg har også fået nye venner, fordi børn fra andre dele af Meulaboh er begyndt i min klasse,” fortæller Mongga.

Mange elever døde
Desværre døde rigtig mange børn og lærere også i Indonesien, da tsunamien kom. Og for mange elever har det været svært at begynde i skole igen. I begyndelsen ville de hellere være hjemme ved forældrene i stedet, og mange bor stadig i telte eller i midlertidige lejre efter tsunamien.

Ikke så meget gruppearbejde
Skolen i Indonesien er meget forskellig fra skolen i Danmark. Meget af undervisningen foregår ved, at læreren står ved tavlen og taler til eleverne. Det er sjældent, at der er diskussioner eller gruppearbejde. Derfor er det tit lidt svært for eleverne at huske alt, hvad der bliver sagt i klassen.

Ikke alle har penge til at gå i skoleStort set alle børn begynder i skole i Indonesien, men det er langt fra alle, der bliver færdig med skolen. Det koster nemlig penge at gå i skole, og kommer man fra en fattig familie, så er det vigtigere at hjælpe med at arbejde, så familien kan få mad på bordet i stedet for at lære 2-tabellen.

Pigerne er mest flittige
Tidligere var det almindeligt, at lærerne slog eleverne eller ydmygede dem foran de andre elever, hvis de ikke opførte sig ordentligt. Sådan er det heldigvis ikke længere. I Romi og Monggas klasse har drengene tit svært ved at koncentrere sig. Pigerne er mere flittige, mens drengene sidder og tegner eller laver ballade. Det er først, når der er frikvarter, at drengene liver op.