Se et panoramabillede fra stranden i Meulaboh

 
Kultur

En af de rigtigt store stjerner i Indonesien hedder Radja. Han spiller Indonesisk pop-musik, og sangene handler tit om kærlighed. Pigerne Eva og Ayu er begge vilde med Radja, men de kan også lide musik fra USA og Europa som f.eks. Boyzone og Westlife. Og det er typisk for unge i Indonesien. De er tilhængere af både indonesisk musik og kunst, men de synes også, at kunst fra USA og Europa er fedt.

Store variationer i kulturen
Der er masser af musik, teater, kunst og kultur i Indonesien. Og de forskellige måder at spille f.eks. musik og teater på varierer meget. Det skyldes, at Indonesien er et kæmpe stort land og hver enkelt region har i tidens løb udviklet deres egne lokale traditioner inden for musik, teater og kunst.

Sømand tog instrumenter med
Igennem mange hundrede år har folk fra andre lande besøgt Indonesien – f.eks. handelsrejsende, fremmede fyrster og opdagelsesrejsende – og de har også påvirket kulturen i Indonesien. F.eks. tog sømænd fra Portugal for flere hundrede år siden instrumenter med til Indonesien – og instrumenterne og musik-arterne har smittet af på indonesisk musik.

MTV i Asien
I dag har Indonesien selv rigtigt mange popmusikere, men der er også meget musik og mange film fra USA og Europa, der kommer til Indonesien. Mange af de indonesiske kunstnere får inspiration fra rap, rock og lignende. Der findes en MTV Asien-hitliste, som de unge i Indonesien er helt vilde med. Her kan de se de allernyeste musikvideoer