Genève-konventionerne
Genève-konventionerne er de vigtigste "regler for krig". De beskytter syge og sårede soldater, krigsfanger og civile.
Første konvention: Hjælp til sårede soldater
- til lands
Når soldater bliver såret i krig, skal de have hjælp. "Reglen" forpligter verdens lande til at sikre, at de syge og sårede soldater får behandling. Den slår også fast, at soldaterne skal give læger, sygeplejersker og ambulanceførere lov til at hjælpe de sårede i en krigszone – også når det er fjendens soldater, der er sårede.
Anden konvention: Hjælp til sårede soldater
- til søs
"Reglen" slår fast, at også soldater på krigsskibe har ret til at få behandling, hvis de bliver sårede.
Tredje konvention: Krigsfanger har også rettigheder
Soldater, som er blevet taget til fange, skal behandles ordentligt. Fangerne skal bo i lejre så langt fra frontlinien, at de ikke er i fare for at blive ramt af krudt og kugler. "Reglen" bestemmer også, at krigsfangerne skal have ordentlig mad og bolig, og de må ikke udsættes for tortur.
Når krigen er slut, skal krigsfangerne sendes hjem til deres eget land så hurtigt som muligt.
Reglen giver Røde Kors ret til at besøge krigsfangerne.
Fjerde konvention: Civile skal beskyttes
"Reglen" forpligter verdens lande til at beskytte civilbefolkningen fra krigens gru. Det vil sige, at det er forbudt at angribe mennesker, som ikke er soldater, og det er også forbudt at tage civile som gidsler.
Tillægsprotokol nr. 1
"Reglen" forbedrer reglerne om beskyttelse af ofre for internationale konflikter. Den definerer, hvad et militært mål er, og forbedrer beskyttelsen af civile bombemål. "Reglen" forbyder også brug af våben, som skader miljøet.
Tillægsprotokol nr. 2
"Reglen" forbedrer reglerne om beskyttelse af ofre for borgerkrige og oprør inden for et lands grænser.
