Vidste du... at det enkelte Klub 10-medlem selv beslutter, hvordan projektet skal udformes?
Projekt om Klub 10
Klub 10 er et spændende emne at lave projektarbejde om. Det er for eksempel oplagt, at du fokuserer på kampagner, events og kommunikation, når du arbejder med emnet.
Før du kan går i gang med projektet, bliver du nødt til at finde en problemformulering. Du skal også overveje, hvilken slags produkt du vil lave.
Problemformulering Det er vigtigt for din opgave, at du har en god problemformulering. En problemformulering er et spørgsmål, som din opgave forsøger at besvare. Lad være med at vælge et spørgsmål, man kan svare ja eller nej til. Tag i stedet udgangspunkt i noget der undrer dig eller som du gerne vil blive klogere på. For eksempel:
Her finder du et lille udpluk af problemstillinger, du kan lade dig inspirere af:
Hvorfor bruger Dansk Røde Kors kendisser til at skaffe penge til sit arbejde?
Hvorfor vælger nogle virksomheder at støtte Røde Kors – er det kun af medmenneskelige årsager?
Hvilken betydning har det for Røde Kors’ image, at den samarbejder med kommercielle virksomheder?
Produkt Du skal lave et produkt, som er med til at formidle din opgave til resten af klassen.
Dit produkt skal passe godt til det indhold, du gerne vil formidle. Hvis du har set på, hvilke Klub 10-projekter, der skaffer flest penge, kan du for eksempel lave en brochure eller en planche. Hvis du har analyseret Røde Kors’ markedsføring af Klub 10, er det måske en god idé at give dit eget bud på en kampagne med plakater, postkort eller et website. Det vigtigste er, at du selv har lavet produktet og at du kan forklare, hvorfor netop dét produkt passer godt til indholdet i din opgave.
Husk også at overveje, hvordan du bedst bruger dine talenter og din kreativitet. Hvis du ikke er en ørn til computere, er det ikke så smart at lave et Klub 10 website. I stedet kan dit produkt være en avis, et rollespil eller noget helt femte
Læs mere om projektopgaver på undervisningsportalen EMU.